Fordelene ved progressive fjedre

FORDELENE VED HYPERPRO

Velkommen til en perfekt verden!

For at holde prisen nede, er mange motorcykler udstyret med lineære fjedre i motorcyklens affjedring, når den leveres fra fabrikken.

 

Disse lineære fjedre laves i 2 typer:

Enten 1-steps eller 2-steps fjedre.

 

På 1-steps lineær fjedre (billede øverst til højre) har fjederviklingerne samme indbyrdes afstand og derfor kræves der samme kraft for at presse fjederen sammen, uanset hvor meget den er belastet. Ved brug af denne type fjeder kræver det at fjederen er helt rigtig mht. motorcyklistens vægt for at virke optimalt.

 

En 2-steps lineær fjeder (billlede i midten) er ca. halvdelen af fjederviklingerne med kortere afstand. Efterhånden som fjederen presses sammen så mindskes afstanden mellem de øverste fjederviklinger (tætte viklinger). På et tidspunkt rører fjederviklinger med den korte afstand ved hinanden og denne del af fjederen ophører med at virke.

Nu er kun den del af fjederen med stor indbyrdes afstand mellem fjederviklingerne tilbage at arbejde med, denne type affjedring er et kompromis, som i mange tilfælde er et glimrende valg, dog er det stadig vigtigt at få en fjeder der passer til motorcyklistens vægt og kørestil.

 

Heldigvis behøver din affjedring ikke kun at give dig disse to valgmuligheder.

 

Hvad er progressiv fjedre så?

Filosofien med progressive fjedre til motorcykel affjedring er, at der er en glidende overgang fra blød til hård del af fjederen. (se billede nederst til højre) dvs. jo mere fjederen bliver belastet, jo hårdere bliver den.

 

 

Derfor får man følgende fordele ved progressive fjedre:

 

- kortere bremselængde

- mere stabilitet

- mere komfortabel kørsel

- længere dæk levetid

- bedre vejgreb, både i vådt og tørt vejr

- mere selvsikker kørsel

- bedre setup ved forskellige vægtbelastninger på MC (f.eks oppakning og bagsædepassager)

 

Bedre bremseevne

HYPERPROs fjedre med stigende fjederkraft, giver dig maksimal effekt når du bremser.

Efterhånden som du bremser flyttes kraften over på din affjedring fra fordækket.

Resultatet er at dækket trykkes ned i vejoverfladen, hvilket giver øget friktion, med HYPERPROs progressive fjeder får du øget modstand i fjederen i stedet for et "bremsedyk", hvilket giver dækket endnu bedre vejgreb. Efterhånden som der kommer mere pres på fjederen bliver den mere fast, så på den måde sætter fjederen gang i en kædereaktion af opbremsning og vejgreb. Resultatet er bedre bremseevne.

 

Forsøg i Holland har vist op til 15-20% kortere bremselængde.

 

Bedre håndtering

Uanset om du kører bykørsel, på landevejen eller på racerbanen, så forbedrer en progressiv fjeder håndteringen af din motorcykel. Fordi afstanden mellem fjederviklingerne stiger progressivt så er fjederen meget følsom overfor mindre påvirkninger som f.eks små ujævnheder i vejen ved normal kørsel.

Dette giver en utrolig glidende og jævn kørsel. Fjedrene giver dig også den fasthed du har brug for når du bremser og drejer. Resultatet er en perfekt harmoni af komfort og kontrol.

 

Bedre vejgreb

En progressiv fjeder betyder en jævn overgang ved skift i vejforholdene. Når du rammer et bump på vejen, så hæves dækket hurtigt lige når du rammer, dækket stabiliseres hen over bumpet og til slut sænkes dækket hurtigt igen - alt sammen i en glidende bevægelse.

 

Dette gør at du altid har maksimal vejgreb. I regnvejr kan dette betyde forskellen på om du bevarer dit vejgreb eller begynder at glide - og i sidste ende måske kører galt. Uanset om du kører på bane eller vej, så giver det dig et mindre og mere jævnt dækslid.

 

Bedre stabilitet

HYPERPRO fjedre går ikke i resonans. Så simpelt er det. En lineær fjeder kan ved en speciel frekvens gå i resonans. Da HYPERPROs fjedre er progressive, er der ikke en enkelt frekvens som kan få fjederen til at gå i resonans. Dette vil give din motorcykel en mærkbar forbedring i stabilitet.

 

"Altid et perfekt setup"

Jo mere pres du udsætter en HYPERPRO fjeder for, jo mere fast bliver den. Det betyder at en HYPERPRO fjeder automatisk vil indstille sig efter sin kører. Den vil også automatisk indstille sig efter kørerens vægt, uanset om denne måtte veje 50 kg eller 150 kg. Du får altså et perfekt setup direkte fra kassen, så at sige. HYPERPRO fjedre tilpasser sig endda til ændringer i mængden af benzin i din tank!

 

HYPERPRO fjedre er et mesterværk af en konstruktion.

For at bakke denne påstand op yder HYPERPRO livslang garanti mod brud, hver eneste fjeder er konstrueret af højeste kvalitet af specialhærdet stål og HYPERPRO garanterer at de ikke sætter sig (bliver slappere), selv efter 1.000.000 km. Hver fjeder er blæst med specielle stålkugler for øget styrke og holdbarhed og derefter poleret for at minimere friktion med forgaffelolien.

 

Den komplette pakke

Hvorfor lide? Hvert eneste HYPERPRO kit leveres med en komplet pakke som inkluderer fjedre, forgaffel olie, klistermærker og en fyldestgørende manual som ikke alene guider dig igennem hvert eneste trin i opsætningen, men også fortæller dig hvordan du derefter justerer din motorcykel perfekt.

LINEÆR 1-STEPS FJEDER

LINEÆR 2 STEPS FJEDER

PROGRESSIV FJEDER

MC Teknik Hyperpro v/ Jan Krohn

Hovedvejen 37, 3330 Gørløse

Mail: kontakt@mcteknikhyperpro.dk

Telefon efter kl. 16.00: +45 23 24 26 29